Og det skete i de dage…

Og det skete i de Dage for 60 Aar siden, at en Befaling udgik fra De Forenede Nationer, at Alverden skulle trives trods sit Antal. Denne første Skrivning skete længe før, nogen gad interessere sig for Afghanistan, Iran, Irak, Palæstina, Tunesien og Syrien. Og alle Mulige gik for at lade sig indskrive i en ny By. Og ogsaa Josef brød op fra byen Bagdad og kom til Danmark sammen med sin Trolovede, som var frugtsommelig. Men det skete, medens de var der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulle føde. Og hun fødte sin Søn, den Førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Haandvask, for der var ikke rum til dem andre steder end paa Asylcenteret. Og der var Horder i den samme egn, som syntes, at det var synd, at Knægten skulle vokse op i en Haandvask og blive baade Student, og Familiefar og Pensionist mellem Afløbet og Sæbeskaalen, saa de gik til Pressen, men dét var Regjeringen pisseligeglad med, for den læste ikke aviser. Og da skete det, at vise Mænd fra Bruxelles – OK, i den oprindelige historie kom de jo sådanset også fra Mellemøsten – dukkede op og sagde, at man ikke maatte lade børn vokse op i en Haandvask. Og da sagde fru Herodes, som tidligere havde smidt alle Slør for at faa Naser Khaders Hoved paa et Fad, og som derfor saa Herrens ud: “Rend mig! Alle de Konventioner, som Danmark har underskrevet, er ikke den Potte Pis værd, som mit sure Fjæs er dyppet i, og jeg skal personligt se til, at det nyfødte Krapyl faar lov at raadne op paa det forbandede Asylcenter, indtil det lykkes mig at faa hele deres *@£!!¤#!!! familiesammeførte islamistiske Forbryderklan af Terrorister og Mørkemænd sendt tilbage, hvor Pebberet gror! Hvornaar afgaar den næste hemmelige flyvning til Egypten?”

Og saaledes blev det atter hvid Jul med Guds Fred og i Menneskene velbehag. Amen.