hva syns du selv?

Dagens Politiken har en kæmpe forsideartikel om, at eleverne på kunstakademiet ikke lærer de basale håndværk. Faktisk er det så galt, at de ikke kan tegne i perspektiv, og dermed er de heller ikke i stand til at udtrykke, hvad de har af visioner, dersom f.eks. diverse håndværksuddannede fagfolk skal betjene boremaskiner og svejseapparater for dem. 

DR’s seneste store fredagsaftenunderholdningssatsning på 1’eren er X Factor, som udstiller amatører på rad. Samtidig er professionelle kunstnere stort set forment adgang til sendefladen. Hvornår har vi f.eks. sidst set et fast underholdningsprogram, der præsenterer danske musikere, der har brugt år på at øve sig og forfine deres kunst? – Årh, jo, der er jo ”Hit med Sangen”, men der bliver de kendte netop hevet ind for at synge noget, de ikke har øvet sig på. 

Samme mediehus har en anden kanal, hvor man kan se ”Smagsdommerne”. ”Smag” – eller mangel på samme – kan hvem som helst jo have, og i det mindste har man ikke kaldt programmet ”kvalitetsdommerne”.  

Leif Davidsen tog fat på bibliotekerne i Information i går: Hverken bibliotekerne eller Danmarks Radio synes egentlig, at det er særligt spændende at foretage sig dét, de pr. definition er sat i verden for at foretage sig, nemlig hhv. udlån af bøger og leverance af public service.  

Forklaringen gav han også: Det er alle dem, der er født efter 1970, der nu sidder på og kommer til at sidde på magten i kulturinstitutionerne, og da de aldrig nogensinde har lært at skelne mellem skæg og snot i skolen, er de reelt ikke kvalificerede til at bedømme kvalitet. Og hvad værre er: De synes heller ikke, at det er vigtigt. 

Og skylden: hippie-generationen og deres lallepædagogik.  

Stærkt gået af Leif Davidsen, selvom vi måske skulle sige, at problemet også omfatter os, der er født efter 1965. Vi har nemlig alle gået i skole efter 1968, hvor katastrofen satte ind, og da Ritt Bjerregaard senere kom til som undervisningsminister med sit mantra om at ”Hvis ikke alle kan lære det, så skal ingen lære det”, så var idiotien total. 

Forskellen på en amatør og en kunstner er, at amatøren viser, hvad han kan. Kunstneren viser, hvad ingen andre kan. Men hvordan i alverden kan man vide, hvad ingen andre kan, dersom man ikke ved, hvad andre kan? Og hvordan i alverden skulle man kunne vide, hvad andre kan, hvis man ikke lærer sit håndværk ordentligt?  

Dertil kommer spørgsmålet om, hvem der skal føre kunstuddannelserne videre om en generation, hvis den nuværende ikke får arven og færdighederne med sig. 

Et perlecitat fra Politikens artikel om kunstakademiet illustrerer elendigheden: Mens journalisten interviewer en af lektorerne, kommer en af de studerende hen efter hjælp. Da han ikke ved, hvem der er journalisten, og hvem der er lektoren, spørger han: ”Er det dig, der er den voksne?”. Hvortil lektoren nikker. 

Jeg lovede mig selv ikke at skrive ”børnehave” i dette indlæg. Nu kom jeg til det alligevel.  

Dagens limerick:

Før var kunst noget ædelt og herligt
Store ånder som ku noget særligt
Nu har alle et CV
Hvor de har vært på TV
Og så er kvalitet blot besværligt